Sanctuary Denmark er en kristen metalforening, hvor Green Light District Festival kommer til at høre ind under og bliver en del af.
Hovedformålet med foreningen er at styrke det fællesskab, som vi alle forhåbentlig har oplevet på påfestivalen, og gøre det muligt for os,at tage det med hjem bagefter.
Nu tænker du sikkert: ”Det lyder meget flot, men hvad går det helt konkret ud på?”
Det, som vi har tænkt os at gøre er, at opstarte det vi kalder: Sanctuary groups. Det er en form for cellegrupper, hvor man samles med andre metalheads og spiser sammen, hænger ud, høre noget fedt musik, får snakket om Gud, holdt nogle andagter, går til koncerter, og alt hvad i ellers kan finde på.
Vi har udarbejdet nogle færdige eksempler på, hvordan sådan en aften kan forløbe, for at hjælpe de nyopstartede grupper i gang. Der vil også løbende blive udgivet nogle ”pakker” hvor der er alt det materiale i skal bruge for at kunne holde sådan en gruppe i gang.
Et eksempel på et typisk færdiglavet program vil nok se sådan ud:
- Man mødes først og spiser sammen – giver anledning til masser af snak og råhygge.
- Derefter vil der være check-in, hvor man hører hvordan hinanden har det, og hvad der er sket siden sidst man var samlet. Til sidst tager man en indledende bøn.
- Den efterfølgende andagt består ofte af et podcast eller en blog fra Pastor Bob, som sætter dagens tema og giver anledning til snak og diskussion.
- Der vil også være tilknyttet eksempler på forskellige sange (metal, selvfølgelig) hvis tekster omhandler samme emne. Her anbefales det, at lytte sangene igennem og læse teksterne til.
- Efter dette kan man have et fast punkt, hvor man i gruppen skiftes til at præsentere de andre for et stykke musik, som man finder rigtig godt. Her begrunder man hvorfor man syntes netop dette nummer er specielt, og hvad det betyder for én.
- Herefter er det officielle program slut. Det anbefales at slutte af med en fælles bøn, og derefter kan man bare blive sammen og hænge ud så længe man har lyst.
Samtidig vil vi også opfordre disse grupper til at tage til koncerter sammen eller andre events, som har gruppens interesse. Her vil Sanctuary Denmark endnu engang kunne hjælpe til. Et af de største problemer ved koncerter er nemlig ikke selve koncerten, men hjemturen bagefter. Hvordan kommer jeg hjem? Kan jeg overhovedet komme hjem samme dag? I tilfælde af nej, hvor skal jeg så overnatte? o.s.v...
Derfor vil vi oprette et ”sofanetværk”. Det går ud på, at folk i foreningen kan sende en sms eller mail til os, hvis der er en koncert i vedkommendes by, og han eller hun gerne vil stille sin sofa til rådighed for en eller flere overnattende gæster fra foreningen. Hver måned vil vi så udsende nyhedsbreve til medlemmerne over hvilke arrangementer der er i den kommende måned, og man vil hurtigt og nemt kunne se, om nogen stiller overnatningsmuligheder til rådighed. Det kan også være, at nogen tilbyder fælles transport, eller andre bare gerne vil byde på en kop kaffe eller en slice pizza før en koncerten.
Man kan på samme måde sende en sms eller mail til os, hvis man gerne vil tage imod et eller flere af tilbuddene, og så sørger vi som forening for at koordinere det hele for jer.
Ud over disse 2 eksempler, så vil foreningen også komme til at byde på en række andre fordele og goder for dens medlemmer, samt ekstra events i løbet af året!
Der er allerede nu igangsat opstart af Sactuary Groups i henholdsvis Aalborg området, Vejle området, Odense området og København området.
Ønsker du at blive medlem af en af disse grupper, eller med tiden starte en i dit eget område, så meld dig ind i Sanctuary Denmark (som er gratis) og skriv en mail med hvor du kommer fra, samt hvilken gruppe du gerne vil være med i eller starte op.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Sanctuary Denmark
Mail:
Sanctuarydenmark@gmail.comTlf.: 28770904