|
I Assaulting Vanity sætter vi næstekærligheden og respekten for hinanden højt. Jesus Kristus er vores Herre og Gud. Kristendommen er en vigtig del i vores liv. Vi vil derfor have at i følger reglerne nedenfor.
1: Alle på forummet skal behandle hinanden med respekt. Dvs. ingen racistiske bemærkninger, trusler, vold eller opfordring til vold. Privat besked må heller ikke benyttes til ovenstående. Brydes dette, vil det føre til karantæne og det vil så blive vurderet om vedkommende skal permanent IP-blokeres så vedkommende ikke længere kan deltage på forummet.
2: Kristendommen skal behandles med respekt. Dvs. nedgørelse af kristendommen vil under INGEN omstændigheder blive tolereret. Brydes dette, vil det føre til karantæne og det vil så blive vurderet om vedkommende skal IP-blokeres så vedkommende ikke længere kan deltage på forummet.
3: Vi har valgt at have fokuset på netop den kristne metalscene og frabeder os derfor reklame for bands, koncerter, covers mm som går imod den kristne tro og livsstil. Brydes dette, vil det føre til karantæne og det vil så blive vurderet om vedkommende skal permanent IP-blokeres så vedkommende ikke længere kan deltage på forummet.
4: Hold jer til emnet i en startet tråd, så er det lettere at have overblik. Går emnet af sporet, vil tråde der falder udenfor emnet blive slettet. Dog skal det siges at på Legepladsen kan man gå så meget udenfor emnet som man vil. Legepladsen bruges til alle indlæg der falder udenfor forumets kategorier. Men regel 1,2,3,5,6 skal stadig overholdes.
5: Hvis brugere ser posts som bryder reglerne, må de meget gerne kontakte serpents-zoohouse (forum ansvarlig) og vedhæfte et link til tråden.
6: Man har kun 1 brugernavn pr. person på forumet. Hvis man skulle have glemt sin adgangskode, så skriv til serpents-zoohouse og du får en ny adgangskode som du selv skal ændre derefter. Hvis man vælger alligevel at have to profiler, så forbeholder vi os ret til at slette begge brugernavne, da dobbeltprofil ikke er tilladt her.
7: Ønsker man at have ændret sit brugernavn, skal man oprette en ny profil og slette sin gamle eller kontakte serpents-zoohouse for vejledning.
8: Vi forbeholder os retten til at ændre i regelsættet til enhver tid vi ønsker det.
9: Da vi i komitéen har lagt vores faste grundlag i Evangelisk Luthersk grundlag, vil vi ikke have at der bliver reklameret for andre tros-retninger på vores forum. Derfor tillader vi ikke at der bliver postet invitationer til møder, chat og foredrag uden at det er blevet godkendt af komitéen FØR det bliver postet på forumet. Brydes dette, vil det føre til karantæne og det vil så blive vurderet om vedkommende skal permanent IP-blokeres så vedkommende ikke længere kan deltage på forummet.
Assaulting Vanity
Kommentar til regelsættet
Siden assaulting vanity begyndte har der været mange samtaler, diskussioner og misforståelser omkring hvad forummet skal bruges til og hvorfor tråde og samtaler på mystisk vis forsvinder når serpents-zoohouse kommer forbi.
Vi har valgt fra Assaulting Vanitys side at lave denne beskrivelse af hvorfor tingene er som de er og hvad baggrunden er for at det netop er som det er.
Vi har oprettet dette forum og denne hjemmeside for at give de kristne metallere et sted hvor det er muligt at møde forståelse, inspiration og hjælp til det at leve som kristen og som metaller i en kristen kultur der er præget af manglende forståelse for netop dette miljø. Når vi har valgt dette skaber det selvfølgelig også nogle begrænsninger for jer brugere. Vi forbeholder os ret til kun at have metalrelaterede emner og reklamer på forummet. Dette er ikke for at genere jer brugere men for at komiteens tid og kræfter bliver brugt på det komiteen har vision for. Vi har valgt som komite at vi vil kunne stå inde for alt hvad der reklameres for på forummet, derfor ligger der meget arbejde i at skulle bevæge sig ud over de metalrelevante events, hvilket vi har fraprioriteret.
Regelsættet bærer præg af at der er tale om et kristent metalforum. Vi har valgt at have fokuset på netop den kristne metalscene og frabeder os derfor reklame for bands, koncerter, covers mm som går imod den kristne tro og livsstil, det være sig alt fra asatro til heksetro og satanisme. Dette betyder ikke at vi der sidder i Assaulting Vanitys komite ikke ønsker personligt at have kontakt med mennesker der har anden livsstil og tankegang end os selv. Det er udelukkende et udtryk for at vi har en prioritering i hvad vi ønsker at bruge vores hjemmeside til.
Hjemmesiden har af og til været præget af diskussioner og samtaler omkring forskellige bands, også bands der falder ind i ovennævnte kategori. Dette vil der selvfølgelig stadig være plads til.
Undrer I jer over regler m.m. på forummet er I velkommen til at kontakte serpents-zoohouse. Vi vil ud fra jeres kommentarer udvide vores forklaring løbende, så I ved hvorfor vi vælger som vi gør.
Hilsen Assaulting Vanity |